Slibning af tænder har givet 0,5 fravænnede grise mere pr. fravænning

I det sene forår ringede en kammerat jeg har læst Agrarøkonom sammen med til mig og sagde ”I skal begynde at slibe tænder på smågrisene med det samme” Jeg grinede lidt og spurgte ham, om det ikke var noget man gjorder i gamle dage, jeg kendte i hvert fald ikke mange, der stadig sleb tænder på smågrise. Da han brød ind igen og fortalte mig om deres positive resultater med 0,8 fravænnede grise mere pr. fravænning, ja så var beslutningen ikke svær at tage. Sliberen blev bestilt 3 dage efter, da kammeraten igen ringede for lige at sikre sig, at vi var gået i gang.

I mit arbejde som rådgiver for svineproducenter, var det oplagt for mig, at lave en lille undersøgelse om der nu også var denne store forskel ved at slibe tænder. Det jeg valgte at undersøge var følgende.

·         Fravænnede grise pr. fravænning ”- ammesøer”

·         Grisenes trivsel, rifter i hovedet, ensartethed m.m.

·         Søernes trivsel, pattesundhed

·         Ulemper ved slibning af tænder

Resultat af undersøgelse

Fravænnede grise pr. fravænning viste sig hurtigt at gå den rigtige vej. På Hvidtfeldtgaard havde vi længe fravænnet mellem 9,5 og 10 grise pr. fravænning og egentlig været godt tilfreds med dette, da vores farestier er af ældre dato. 4 uger efter vi begyndte at slibe tænder, hvor de første grise skulle fravænnes, havde vi et resultat på 10,2 og har ikke haft en eneste uge med under 10 fravænnede grise pr. fravænning siden. De sidste 4 uger siger nu 10,5 fravænnet grise pr. fravænning.

Grisene har ikke rifter i hovedet mere efter slåskampe om patterne, og den medarbejder der passer grisene fra 10 dage gamle til fravænning, laver næsten aldrig en opsamlingsso (ammeso) mere, da grisene trives godt og slåskampene om patterne foregår uden at lave skrammer på hinanden.

Den store fordel jeg også ser ved at slibe tænder og grunden til, søerne fravænner flere grise, skyldes søernes bedre trivsel i farestalden. Når der ligger 14 grise og vil have mad samtidig, kan de bide meget i hinanden og det kan gå hårdt ud over patterne på søerne. Søernes patter risikerer at blive bidt så meget, at nogle enkelte patter stopper helt med at give mælk, og derved er der ikke mad nok til alle grisene i kuldet og de svageste vil falde fra. Det er her slibning af tænder har sin effekt. Søerne får ikke de skarpe hjørnetænder at mærke og patterne virker hele vejen til fravænning. Sammenlignet med før vi startede med at slibe tænder, laver vi i dag 3 – 4 opsamlingssøer mindre om ugen. Det giver færre diegivningsdage og dermed flere kuld pr. årsso. Antallet af Ihjellagte grise 2 uger før fravænning er også blevet minimeret kraftigt.   

En af ulemperne der er forbundet med slibning af tænder, er mere ledbetændelse i blandt smågrisene. Det er ikke noget alarmerende problem, men det sætter nogle krav til medarbejderne i farestalden, da de skal behandle grisene med begyndende ledbetændelse i tide, så grisene hurtigt kan kommer på højkant igen. Jeg tror, problemet er størst i starten, indtil medarbejderne finder ud af den rigtige teknik med sliberen, så tænderne slibes ens på alle grisene.  

Min konklusion på slibning af tænder er klar. Det er noget jeg vil anbefale alle soholdere at prøve, som har de problemstillinger. En sliber koster under 2.000 kr., så det er ikke det økonomiske der skal være undskyldningen for ikke at gå i gang. Det er sjovere at gå en runde i farestalden og se større kuld og se på søerne og smågrisene, der ikke har bidemærker over det hele. Arbejdsforbrug pr. gris, vil jeg anslå er minimalt, da tiden der bruges på slibning er sparet senere ved at man undgår flytninger og opsamlingssøer. Ledbetændelsen på Hvidtfeldtgaard er steget lidt, men har ikke kostet flere aflivninger end før vi startede slibning.

Som kammeraten sagde til mig, ”Gå i gang med det samme det betaler sig” dog vil jeg gøre opmærksom på, at man skal have forskellige problemstillinger i sin besætning, før det er tilladt at slibe tænder. Spørg derfor dyrlægen først eller se lovgivningen på Infosvin.